Søndag den 29. maj hos Birgit og Christian ved Lyby Strand

 Som alle nok ved havde bestyrelsen arrangeret en tur søndag den 29. maj til Lyby Strand.

Vi mødte op ved Birgit og Christians dejlige sommerhus ved 16 tiden (Christian havde hevet
det på land igen) og efter lidt indledende snak skiftede de fleste af os til badetøj.
Et enkelt espeløv eller to have øjensynlig glemt badetøjet, eller også syntes de at vandet nu var for varmt ?????

 Viski sangen blev selvfølgelig behørig afsunget i vandkanten og feltråbet nærmest skreget ud
(vi regnede vist alle med, at der var whisky bagefter).

Vandet ? Ja - varmt virkede det nu ikke, men det kunne selvfølgelig ikke afholde os fra at kaste os ud i det
og tage en (meget) kort svømmetur. Alle var dog enige om, at det var forfriskende ……

Efter omklædning var der kaffe og whisky til alle. Og denne gang var det ikke Brugsens tilbuds-whisky.
Nææææh, det var skam Chivas Regal. Så der var ikke megen spytten i glassene.

 Så gik vi en kort tur og så det dejlige landskab ved Lyby Strand og Blæsbjerg inden Christian tændte op i grillene.

Alle havde jo selv kød med, medens bestyrelsen (bestyrelsens kvinder ?) havde lavet et par rigtig gode salater
og tilbehør. Der var tilsyneladende nok af det hele og med et par glas god rødvin til gik snakken hurtigt.

Så inden vi fik set os om var klokken hen ad halv ni inden der blev almindelig opbrud efter nogle dejlige timer.

Det var enighed om, at et sådant arrangement må bestyrelsen meget gerne gentage, og noget tyder på, at det
vil ske efter sommerferien …….

Rigtig mange tak til bestyrelsen og Birgit og Christian der lagde hus til!

                                                                                       Ingelise og Ole